Møllesøvej 2, Marrebæk

4873 Væggerløse

Gedesbyskibet

Gedesbyskibet

“Udstillingens flagskib« er en model (1:5) af Gedesbyskibet, en middelalderhandels skude, fundet i Bøtø Nor i 1988.

Modellen er udført af Middelaldercentret i Nykøbing F.

I foråret 1988 blev forstavnen af et skib gravet op af den gravemaskine, der var i færd med oprensning af en afløbskanal i Bøtø Nor. I kanalvæggen stak der en række span-er frem for hver halve meter. Pumpestationens mandskab havde i flere år regnet med, at træstykkerne var rester af en gammel forstærkning af kanalvæggen. Falsters minder (nu Museum Lolland-Falster) og Nationalmuseet fortsatte forundersøgelsen med håndkraft, efter at pumpestationens gravemaskine havde fjernet de øverste halvanden meter tykke sandlag.

I 1990 blev skibet udgravet i samarbejde mellem Falsters Minder og Nationalmuseet. Skibsfundet blev i lang tid omtalt som Bøtøskibet, fordi det blev fundet i noret. Men da det viste sig at være et af de allerbedst bevarede middelalderlige skibsfund fra Nordeuropa, og skibsfundet derfor gentagne gange blev omtalt af internationale forskere på sprog uden de danske bogstaver æ, ø og å, så blev skibet fra Bøtø Nor i stedet kaldt for Gedesbyskibet.

Skibet har været 12,5 meter langt, godt 5 meter bredt med en midtskibs højde på kun 1,60 meter. Det var klinkbygget af egeplanker, 15 jernklinkede egebord i hver side. Bordplankerne var samlet med firkantede jernklinknagler. Dyrehår og tøjstumper var anvendt til tætning mellem plankerne. Dele af rigningen var bevaret i form af tovværk af lindebast. Kølen var til dels savet ud, mens bordplankerne var kløvet med økse.

Skibet er blevet rekonstrueret i 1:1 på Middelaldercentret ved Nykøbing F. og en model i 1:5 står i udstillingen på Bøtø Nor Gl. Pumpestation.

Skrogformen er en del af et cirkelslag. Sejlads med Middelaldercentrets rekonstruktion “Agnete” har vist, at det er en skrogform, der passer godt til sejlmanøvrerne i Østersøen. Et stort hul på tværs af stævnen har sandsynligvis været brugt til at binde et træktov fast i, så skibet har kunnet trækkes hen over de lave sandbanker, der dannes på tværs af et lawandet nor som Bøtø Nor. Gedesbyskibets form er i øvrigt på mange måder en mellemting mellem de skibe, der kendes fra vikingetid og tidlig middelalder og større middelalderlige handelsfarjøjer.

Fra Sydfalster blev der udskibet kvæg ad den middelalderlige østdanske “oksevej]” tværs over Østersøen til Hansestæderne i Nordtyskland. I ”møglagene” i bunden af Gedesbyskibet blev der fundet lange snoede stængler, halm, kornaks og knuste kerner, der viser, at en del af ”møglaget” stammer fra drøvtyggere, det vil sige køer. I komøget blev der desuden fundet pollen af avnbøg og frø af cikorie, grøn skærmaks og fladstrået siv, der viser, at kvæget, der blev transporteret, havde græsset på strandenge og strandoverdrev, som de netop kendes fra Sydfalster. Det passer også med undersøgelsen af skibstømmerets årringe, der ud over at datere fartøjet til perioden 1320-1350 også viser, at skibstømmeret er fremstillet af træ, der sandsynligvis har vokset i Sydøstdanmark. Græsningen må have fundet sted lige efter høst, da der blev fundet modne kornfrø i møget. Det betyder, at kvæget er blevet sejlet over Østersøen i rette tid til efterårsslagtningen. I møglagene blev der også fundet teglstensfragmenter og læderrester foruden tre stykker kalksten, der stammer fra Stevns eller Fakse. Det er derfor tænkeligt, at Gedesbyskibet i en tidligere last har fragtet bygningssten af kalk. Fundet afspejler dagligdagen i et landbrugssamfund med handelskontakter til omverdenen.

Gedesby spillede i middelalderen en vigtig rolle som udskibningshavn fra Sydfalster og som færgehavn. Under 1300-tallets store politiske omvæltninger har Gedesby haft mulighed for at udnytte den gunstige beliggenhed til en meget intensiv kontakt med hansestæderne. For eksempel kan det påvises af en møntskat nedgravet i byen i 1350’erne med mere end 2000 hulpenninge fra hansestæderne.

 

.

%d bloggers like this: