B/F Grønært i Marrebæk Kanal
Kanalrundfart for en dag.
Selvom antallet af færgeruter til og fra nabolandene og indbyrdes færgedrift mellem de danske øer svinder som følge af bro- og tunnelbyggeri, så er der stadig liv i nogle færgeruter, for eksempel ruten over Grønsund mellem Stubbekøbing og Bogø med motorfærgen “Ida”.
I 1988 skabte skoleelever og lærer en nøjagtig kopi af Færgen ‘Ida’. Den blev bygget over nogle olietønder og forsynet med en påhængsmotor som drivkraft. Den sejler stadig og med indtil fire voksne: en kaptajn, en maskinchef og to passagerer. Baby Færgen (B/F) blev døbt “Grønært”.
‘B/F Grønært’ sejlede i løbet af tre dage rundt om Falster og kom juli den 22. fra Nykøbing gennem Guldborgsund kl. 10 til udløbet af Marrebæk Kanal. Den fortsatte mod Marrebæk by, men var for bred til at komme igennem slusen, så den måtte løftes over. Så sejlede “Grønært” videre helt frem til Marrebæk Bryggeri, hvor oldermanden for Marrebæk Bylaug, Ernst Hemmingsen overrakte et diplom, og bryggeriet gav en tår til halsen. Derfra blev B/F “Grønært” transporteret over land til Bruserup Strand og igen søsat. Den sejlede videre via Gedser marina og Gedser færge- og fiskerihavn og rundt om “Kap Gedser Odde” til overnatning ved Marielyst.
‘B/F Grønært’ har sejlet på mange andre vande, f.eks. Tivoli søen i København og på floden i Berlin.