Fredning

En væsentlig del af Sydfalsters historie begynder ved Bøtø Nor Gamle Pumpestation.

Bøtø Nor Gamle Pumpestation blev taget i brug i 1871 til afvanding af den 15 km lange, 1 km brede og ned til 2,8 m dybe sø, der var blevet afsnøret fra Østersøen ved dannelsen af lavtliggende øer af sand. Tanken om at afvande Bøtø Nor opstod allerede i 1762. Et forsøg på at tørlægge de højest beliggende arealer mislykkedes i 1790, men tanken blev taget op igen i 1860 af Edvard Tesdorpf, der ejede Orupgaard og Gedser Gaard. Der blev stiftet et selskab: “I/S Bøtø Nors Udgravnings- og Inddæmnings-selskab”, som stod bag opførelsen af et 19 km langt og tre m højt dige langs Østersøen. Der blev gravet kanaler, og i 1871 blev den gamle pumpestation ved Marrebæk opført med dampmaskine og vandsnegl.

Under stormfloden i november 1872 steg vandet op over diget og ødelagde dette, pumpestationen led ingen skade. Diget blev genopbygget og forhøjet. Initiativtageren Edward Tesdorph (1817-1889) var en fremtrædende politisk skikkelse og landhusholdningsselskabets præsident 1860- 1888. Bøtø Nors tørlægning skulle være et mønsterprojekt, der kunne opmuntre andre landvindings spekulanter.

I 1901 blev den oprindelige dampmaskine taget ud af drift og en ny Atlas dampmaskine taget i brug, der står i den til formålet opførte tilbygning fra 1901. Samtidig blev der opført en vindmotor (vindrose) til supplerende vandløftning med endnu en vandsnegl. Den blev fjernet i 1919.

I 1949 blev der bygget en lille rød pumpestation i blank mur med sadeltag, der kunne hjælpe den gamle atlaspumpe i spidsbelastningssituationer (kapacitet 1.200 liter vand i sekundet).

Bøtø Nor Gamle Pumpestation blev taget ud af drift i 1967, og er siden blevet ført tilbage til sit oprindelige udseende med vindrose, skorsten og vandsnegl og er indrettet som arbejdende landvindings museum.

Mod sydøst, umiddelbart ved siden af Bøtø Nor Gamle Pumpestation ligger den nye pumpestation, der blev bygget i 1966/67 for to millioner kroner. 15. november 1967 blev den første af seks elektriske pumper sat i gang. Pumpestationens samlede kapacitet var dengang på 6.400 liter vand i sekundet eller 55,2 millioner liter vand i døgnet. Den afvander ned i -3,5 meters dybde. Det er cirka det dobbelte af den gamle pumpestations formåen. Den første dampmaskine var fra B&W, Burmeister & Wain. Den fungerede frem til 1901, hvor den blev udskiftet med en Atlas dampmaskine, der drev en Arkimedes vandsnegl, hvis kapacitet var på 1.600 liter vand i sekundet.

Gavlen mod nord, til venstre i billedet anes pumpestationens høje, fritliggende skorsten. På østsiden anes tilbygningen fra 1901, som dog er delvist skjult af buskadset.

Vandsneglen, der var af træ, blev i 1919 udskiftet med en snegl af

stål. Kombinationen dampmaskine/vandsnegl var i funktion frem til

1967.Den gamle murede skorsten var udtjent og blev væltet i 1968.

Herefter blev en stålskorsten opsat, og den fungerede indtil

slutningen af 1990´erne, hvor den oprindelige skorsten blev

rekonstrueret. En vindmotor (vindrose) blev opført omkring 1900, til

supplerende vandløftning med endnu en vandsnegl. Den blev fjernet i

1919. En tro kopi af vindrosen blev senere opført. Den leverede strøm

til opvarmning af den gamle pumpestation, men væltede i orkanen

december 1999.

Dampmaskine og vandsnegl er stadig funktionsdygtige og kan,

omend med begrænset vandmængde, stadig ses i funktion. Der blev

brugt kul til dampmaskinen, og i den gamle kulkælder er indrettet

udstillingen “Bøtø Nor fra naturhavn til Miljøbrak”. En vigtig brik i

udstillingen er en model af Gedesbyskibet fra 1200-1300-tallet.

Skibet blev fundet i Bøtø Nor ved Gedesby, hvorfra der har været en

livlig handel med bl.a. de tyske Hansestæder. Gedesbyskibet har

sidst været brugt til transport af kreaturer.

Christian II gav i 1520’erne nogle hollændere fæsteret til at bosætte

sig på Bøtø og beskytte landet med diger. Området fortæller således

om den allertidligste landvindingskolonisering i Østdanmark.

Bøtø Nor Pumpestation blev i 1970 fredet med fast inventar, så som

maskiner, og er den eneste fredede pumpestation i Danmark.

Man ankommer til Bøtø Nor Pumpestation ad Gedser Landevej, hvor denne krydser Marrebæk Kanal, og følger grusvejen på nordsiden af kanalens græsklædte dige. Fra landevejsbroen er der udsigt over kanalen, digerne og de flade marker mod vest, og mod øst er der ligeledes udsigt over kanalen og digerne, men her stoppes blikket af den nye pumpestation, der bryder kanalens vandspejl.

Bøtø Nor Pumpestations miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i det flade landskab, ved den vandfyldte kanal, der kun er omlagt i mindre grad ved ibrugtagningen af den nye pumpestation. Placeringen er således yderst vigtig for forståelsen af bygningen, der i høj grad er opført som et samspil med naturen, omend den kontrollerede natur.

Bøtø Nor Pumpestation er den eneste pumpestation med fungerende dampmaskine i Danmark. Den bevarede vandsnegl og Atlas dampmaskine har stor kildeværdi, som repræsenterer datidens maskinindustri og landvindings teknologi.

Den indgår i et lille miljø af to pumpestationer (1871 og 1967), der repræsenterer to hovedfaser af tørlægnings historien i Danmark: Den store landvinding bølge (1840-1890) og velfærdssamfundets landvinding (1940-1970). Den væltede vindrose var karakteristisk for den mellemliggende konsolideringsperiode (1890-1940).

Damp pumpning var typisk for de største og dybeste tørlægnings projekter – Bøtø Nor Pumpestation tilhører begge kategorier.

Bøtø Nor Pumpestation har tillige kulturhistorisk værdi fordi den har skabt tørlægningen, som er en forudsætning for den fortsatte udbygning af sommerhus landskabet, der er opstået omkring Bøtø og Marielyst siden ca. 1900.

Bygningen er en enkel og fin repræsentant for 1800-tallets industriarkitektur med sine rige murstensdetaljer, støbejernsvinduer, stål gitterspær med tydelige konstruktive principper, stållægter og skifertag. Endvidere er den detaljerige murede skorsten af stor arkitektonisk værdi for anlægget, idet den er en del af bygningens oprindelige funktion. Indvendigt er det den nære samhørighed mellem rummenes udformning og den funktionelle brug, afstemt af de enkelte maskiner, der er den arkitektoniske værdi.

Ligeledes de oprindelige detaljer, den oprindelige farveholdning samt maskinerne, vandsnegl og andet væsentligt inventar bl.a. broen og det indefra synlige vandspejl, der fortæller om bygningens funktion.

De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til bygningen og skorstenen med alle oprindelige murstensdetaljer, porte og vinduer samt den oprindelige farvesætning og materialeholdning, vandindtag og udløb.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den oprindelige ruminddeling, den oprindelige materialeholdning, alle Eksempel på det fredede faste inventar, arkimedes sneglen.

Gennemarbejdede detaljer i og omkring portåbningen.

Det anbefales at:

– vindrosen genopføres, så miljøet kan styrke fortælleværdien om Bøtø Nors forskellige tørlægningsfaser.

– der etableres en sti rundt i Bøtø Nor med pumpestationen som knudepunkt.