Pumpestationens 150 års jubilæum i 2010

I 1871 fik man færdiggjort montagen af dampmaskinen, og bestyrelsen antog en maskinmester til at forestå driften sammen med en 2. mester og en fyrbøder. Der var i de følgende år en del udskiftning af medarbejderne.

I 1918 tiltrådte en pumpemester, som blev på stedet til 1958. Efterfølgeren blev til 1985. den nuværende har planer om at blive til pensionsalderen.

Claus Frederik Nielsen

Pumpemester 1918-1958

Peder Østergaard Dynesen

Pumpemester 1958-1985

Torben Østergaard Dynesen

Pumpemester 1985 – Nuværende

Fra formandens tale ved receptionen i 2010

Vi har nu hørt om Bøtø Nors historie, jeg vil prøve at se på fremtiden, hvad kan vi forvente os. Vi står i dag med et landbrug, der producerer højværdiafgrøder og et sommerhusområde, der er i langt højere værdi end før.

Vi køber en billet til år 2035 og ser på. hvad der skal gøres i de næste 25 år.

Jeg har tænkt på fire hovedpunkter som får betydning for pumpestationens virke:

1. Udbygning af ferie/sommerhuse

2. Landbrug

3. Natur og grøn vækst

4. Arbejdspladsen Bøtø Nor


Sommerhusområdet er det vigtigste for Bøtø Nor. Uden det ville alt nok blive lagt tilbage til naturen og blive som det var før 1860.

Det store ferieområde stiller store krav til vore kanaler. Vandet kommer hurtigere frem til kanalen i et bebygget område, og med kraftigere regn i fremtiden har vi en stor udfordring her. Turister vil ikke holde ferie i et område. hvor man ikke kan færdes, uden at man har vaders med.

Landbrugets krav er næsten de samme. Kravet er, at vandet skal kunne komme væk og der skal samtidig være miljø i kanalen. Det er ikke så enkelt, som det lyder.

Det er her landbruget kan have det bedste kort, for der findes både god og dårlig jord i Bøtø Nor. Den dårlige jord skal vi prøve at få hævet i værdi ved at sælge naturoplevelser.

Jeg tænker på et vådområde. Jeg tænker på en miniaturepark. Det kan laves, og her kan der være en mulighed for at flytte noget miljø fra selve kanalerne og ud i et vådområde. Så kan hele området blive drejet i en retning, hvor der er mulighed for at få plads til afvanding, miljø, landbrug og sommerhuse. Kort sagt udvikling.

Landvindingslaget vil arbejde på, at vi kan komme i den retning, hvor der bliver plads til det hele.

Arbejdspladsen her ved pumpestationen skal sikres. så der altid er to ansatte. Er der ikke arbejde nok. så er det ud og tilbyde nogle flere ydelser, det gør vi i dag, men der vil komme nye opgaver til. Ny teknik vil gøre at det bliver nødvendigt. Vi kunne være dem, der passede en naturpark, eller at der bydes ind på pasning af andre kanaler.

Vores hovedopgave skal altid være pumpestationen og de tilhørende kanaler.

Vi skal have uddybet de kanaler, der ikke kan fjerne vandet hurtigt nok.

Pumperne skal kunne yde mere. Digerne ud til Guldborgsund skal være højere.

Vore pumper kører på strøm, så på det område er vi heldigvis fri for co2 forurening.

Det er nu tid til, at dem som købte billet til 2035 afregner, dette er nu blevet langt nemmere, alle der leder vand ud i til vore kanaler betaler efter faste takster, som regulere hvert år efter generalforsamlingen ved et tryk på pc.

Det kan godt blive en af de helt store opgaver at få ændret på partsfordelingen. Men uden det sker kan vi ikke skaffe de midler, der skal til i fremtiden, og det er heller ikke rimelig at nogen kører friløb.

Målet må være at vi kommer den vej, men det kræver samarbejde fra alle sider.

Vi har fået en gave fra miljøminister Karen Ellemann, grøn vækst, jeg ved ikke, om vi kan bytte den, for det er ikke rigtig noget for os.

Stærke kræfter vil noget andet med vore kanaler, men i dag har vi jubilæum så derfor lad os være optimister – vi skal arbejde for at bevare og styrke pumpestationen og Bøtø Nor,