Møllesøvej 2, Marrebæk

4873 Væggerløse

Fredningsværdier

FREDNINGSVÆRDIER

BØTØ NOR PUMPESTATION – GULDBORGSUND KOMMUNE

Besigtigelsesdato: 05.11.2010 Besigtiget af: Mia Kroer Ræbild
Journalnummer: 2010.7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund Kommune
Adresse: Møllesøvej 2, 4873 Væggerløse Betegnelse: Bøtø Nor Pumpestation
Frednings år: 1970 Omfang: Pumpestationen (1871)

KULTURSTYRELSEN – BYGNINGSBESKRIVELSE
Bøtø Nor Pumpestation, der er opført i 1871, ligger på nordsiden af
Marrebæk Kanal, hvor denne krydser Gedser Landevej.
Pumpestationen er orienteret vinkelret på kanalen og skærer sig ind
i kanalens græsklædte diger.
Bygningen er funderet på egepæle. Den er opført af gule teglsten på
en betonsokkel. Hjørnelisener og murede indramninger omkring
sidehængte træporte og rundbuede støbejernsvinduer samt en muret
sparrenkopgesims udsmykker facaderne. Gavltrekanter er ligeledes
udsmykket med trappefriser, sparrenkopgesimser og muret
indramning omkring et rundt støbejernsvindue. Tagrender og nedløb
i zink. Saddeltag hængt med skifer, båret af stålgitterspær. Vinduer,
døre og porte grønmalede.
Ved pumpestationens nordgavl står en fritstående skorsten med
kvadratisk sokkel, ottekantet base og rundt, let tilspidsende,
skorstensrør muret i gule tegl og med samme murstensdetaljer som
hovedbygningen.
Indvendigt består pumpestationen af fire primære rum samt et par
birum. Det nordligste rum er kulkælderen, dernæst kedelrummet
med kedelmaskine, dernæst dampmaskine-rummet med
dampmaskine, rummet blev udvidet mod øst i 1901, og mod syd
sneglerummet med en Arkimedes vandsnegl i stål. Alle rum har
betongulve, enkelte steder er der fliser af ølandssten, hvor
maskinerne har krævet ekstra stærkt og brandsikkert underlag, og
hvidkalkede vægge. Der er åbent til kip, hvor man kan se det faste
undertag af brædder bag stållægterne. Kun dampmaskine-rummet
har staldhvælvsloft.
Bygningen fungerer som levende museum med fast udstilling om
afvandingen samt stormfloden i 1872.
Pumpestationen ligger langs Marrebæk Kanal, kun adskilt af et græsklædt dige.
Ankomstsiden vender mod vest.

KULTURSTYRELSEN – BYGNINGSHISTORIE
En væsentlig del af Sydfalsters historie begynder ved Bøtø Nor
Gamle Pumpestation. Bøtø Nor Gamle Pumpestation blev taget i
brug i 1871 til afvanding af den 15 km lange, 1 km brede og ned til
2,8 m dybe sø, der var blevet afsnøret fra Østersøen ved dannelsen af
lavtliggende øer af sand. Tanken om at afvande Bøtø Nor opstod
allerede i 1762. Et forsøg på at tørlægge de højest beliggende arealer
mislykkedes i 1790, men tanken blev taget op igen i 1860 af Edvard
Tesdorpf, der ejede Orupgaard og Gedser Gaard. Der blev stiftet et
selskab: “I/S Bøtø Nors Udgravnings- og Inddæmnings-selskab”, som
stod bag opførelsen af et 19 km langt og tre m højt dige langs
Østersøen. Der blev gravet kanaler, og i 1871 blev den gamle
pumpestation ved Marrebæk opført med dampmaskine og vandsnegl.
Under stormfloden i november 1872 steg vandet op over diget og
ødelagde dette, pumpestationen led ingen skade. Diget blev
genopbygget og forhøjet.
Initiativtageren Edward Tesdorph (1817-1889) var en fremtrædende
politisk skikkelse og landhusholdningselskabets præsident 1860-
1888. Bøtø Nors tørlægning skulle være et mønsterprojekt, der kunne
opmuntre andre landvindingsspekulanter.
I 1901 blev den oprindelige dampmaskine taget ud af drift og en ny
Atlasmaskine taget i brug, der står i den til formålet opførte
tilbygning fra 1901. Samtidig blev der opført en vindmotor (vindrose)
til supplerende vandløftning med endnu en vandsnegl. Den blev
fjernet i 1919.
I 1949 blev der bygget en lille rød pumpestation i blank mur med
sadeltag, der kunne hjælpe den gamle atlaspumpe i
spidsbelastningssituationer (kapacitet 1.200 liter vand i sekundet).
Bøtø Nor Gamle Pumpestation blev taget ud af drift i 1967, og er
siden blevet ført tilbage til sit oprindelige udseende med vindrose,
skorsten og vandsnegl og er indrettet som arbejdende
landvindingsmuseum.
Mod sydøst, umiddelbart ved siden af Bøtø Nor Gamle Pumpestation
ligger den nye pumpestation, der blev bygget i 1966/67 for to
millioner kroner. 15. november 1967 blev den første af seks elektriske
pumper sat i gang. Pumpestationens samlede kapacitet var dengang på 6.400
liter vand i sekundet eller 55,2 millioner liter vand i døgnet. Den
afvander ned i -3,5 meters dybde. Det er cirka det dobbelte af den
gamle pumpestations formåen. Den første dampmaskine var fra
B&W, Burmeister & Wain. Den fungerede frem til 1901, hvor den
blev udskiftet med en Atlas dampmaskine, der drev en Arkimedes
vandsnegl, hvis kapacitet var på 1.600 liter vand i sekundet.
Gavlen mod nord, til venstre i billedet anes
pumpestationens høje, fritliggende skorsten.
På østsiden anes tilbygningen fra 1901, som
dog er delvist skjult af buskadset.
.
KULTURSTYRELSEN
Vandsneglen, der var af træ, blev i 1919 udskiftet med en snegl af
stål. Kombinationen dampmaskine/vandsnegl var i funktion frem til
1967.Den gamle murede skorsten var udtjent og blev væltet i 1968.
Herefter blev en stålskorsten opsat, og den fungerede indtil
slutningen af 1990´erne, hvor den oprindelige skorsten blev
rekonstrueret. En vindmotor (vindrose) blev opført omkring 1900, til
supplerende vandløftning med endnu en vandsnegl. Den blev fjernet i
1919. En tro kopi af vindrosen blev senere opført. Den leverede strøm
til opvarmning af den gamle pumpestation, men væltede i orkanen
december 1999.
Dampmaskine og vandsnegl er stadig funktionsdygtige og kan,
omend med begrænset vandmængde, stadig ses i funktion. Der blev
brugt kul til dampmaskinen, og i den gamle kulkælder er indrettet
udstillingen “Bøtø Nor fra naturhavn til Miljøbrak”. En vigtig brik i
udstillingen er en model af Gedesbyskibet fra 1200-1300-tallet.
Skibet blev fundet i Bøtø Nor ved Gedesby, hvorfra der har været en
livlig handel med bl.a. de tyske Hansestæder. Gedesbyskibet har
sidst været brugt til transport af kreaturer.
Christian II gav i 1520’erne nogle hollændere fæsteret til at bosætte
sig på Bøtø og beskytte landet med diger. Området fortæller således
om den allertidligste landvindingskolonisering i Østdanmark.
Bøtø Nor Pumpestation blev i 1970 fredet med fast inventar, så som
maskiner, og er den eneste fredede pumpestation i Danmark.

KILDER
www.museum-online.dk/kulturm_rapport/opslag.asp?liste=22
www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/marrebaek/main

MILJØMÆSSIG VÆRDI
Man ankommer til Bøtø Nor Pumpestation ad Gedser Landevej, hvor
denne krydser Marrebæk Kanal, og følger grusvejen på nordsiden af
kanalens græsklædte dige. Fra landevejsbroen er der udsigt over
kanalen, digerne og de flade marker mod vest, og mod øst er der
ligeledes udsigt over kanalen og digerne, men her stoppes blikket af
den nye pumpestation, der bryder kanalens vandspejl.
Bøtø Nor Pumpestations miljømæssige værdi knytter sig til
beliggenheden i det flade landskab, ved den vandfyldte kanal, der
kun er omlagt i mindre grad ved ibrugtagningen af den nye
pumpestation. Placeringen er således yderst vigtig for forståelsen af
bygningen, der i høj grad er opført som et samspil med naturen,
omend den kontrollerede natur.

KULTURHISTORISK VÆRDI
Bøtø Nor Pumpestation er den eneste pumpestation med fungerende
dampmaskine i Danmark. Den bevarede vandsnegl og Atlasmaskine
har stor kildeværdi, som repræsenterer datidens maskinindustri og
landvindingsteknologi.
Den indgår i et lille miljø af to pumpestationer (1871 og 1967), der
repræsenterer to hovedfaser af tørlægningshistorien i Danmark: Den
store landvindingsbølge (1840-1890) og velfærdssamfundets
landvinding (1940-1970). Den væltede vindrose var karakteristisk for
den mellemliggende konsolideringsperiode (1890-1940).
Damppumpning var typisk for de største og dybeste
tørlægningsprojekter – Bøtø Nor Pumpestation tilhører begge
kategorier.
Bøtø Nor Pumpestation har tillige kulturhistorisk værdi fordi den har
skabt tørlægningen, som er en forudsætning for den fortsatte
udbygning af sommerhuslandskabet, der er opstået omkring Bøtø og
Marielyst siden ca. 1900.

ARKITEKTONISK VÆRDI
Bygningen er en enkel og fin repræsentant for 1800-tallets
industriarkitektur med sine rige murstensdetaljer,
støbejernsvinduer, stålgitterspær med tydelige konstruktive
principper, stållægter og skifertag. Endvidere er den detaljerige
murede skorsten af stor arkitektonisk værdi for anlægget, idet den er
en del af bygningens oprindelige funktion.
Indvendigt er det den nære samhørighed mellem rummenes
udformning og den funktionelle brug, afstemt af de enkelte maskiner,
der er den arkitektoniske værdi.

BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER
De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til bygningen og
skorstenen med alle oprindelige murstensdetaljer, porte og vinduer
samt den oprindelige farvesætning og materialeholdning, vandindtag
og udløb.
I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den
oprindelige ruminddeling, den oprindelige materialeholdning, alle
Eksempel på det fredede faste inventar,
arkimedessneglen.
Gennembearbejdede detaljer i og omkring
portåbningen.

KULTURSTYRELSEN
oprindelige detaljer, den oprindelige farveholdning samt maskinerne,
vandsnegl og andet væsentligt inventar bl.a. broen og det indefra
synlige vandspejl, der fortæller om bygningens funktion.

ANBEFALINGER
Det anbefales at:
– vindrosen genopføres, så miljøet kan styrke fortælleværdien om
Bøtø Nors forskellige tørlægningsfaser.
– der etableres en sti rundt i Bøtø Nor med pumpestationen som
knudepunkt.

I 1871 fik man færdiggjort montagen af dampmaskinen, og bestyrelsen antog en maskinmester til at forestå driften sammen med en 2. mester og fyrbødere.
Der var i de følgende år en del udskiftning af medarbejderne. Årsagerne var de sædvanlige.

I 1918 tiltrådte en pumpemester, som blev på stedet til 1958. Efterfølgeren blev til 1985. den nuværende har planer om at blive til pensionsalderen.


Ved receptionen i anledning af Landvindingslagets 150-års jubilæum i 2010 udtalte formanden, Torben Friis-Hansen
.

Vi har nu hørt om Bøtø Nors historie, jeg vil prøve at se på fremtiden, hvad kan vi forvente os Vi står i dag med et landbrug, der producerer højværdiafgrøder og et sommerhusområde, der er i langt højere værdi end før.

Vi køber en billet til år 2035 og ser på. hvad der skal gøres i de næste 25 år.
Jeg har tænkt på 4 hovedpunkter. som får betydning for pumpestationens virke:
1. Udbygning af ferie/sommerhuse.
2. Landbrug.
3. Natur og grøn vækst.
4. Arbejdspladsen Bøtø Nor.
Fire udfordringer. som jeg vil prøve at belyse lidt mere.

Sommerhusområdet er det vigtigste for Bøtø Nor. uden det ville alt nok blive lagt tilbage til naturen og blive som det var før 1860.
Det store ferieområde stiller store krav til vore kanaler. Vandet kommer hurtigere frem til kanalen i et bebygget område, og med kraftigere regn i fremtiden har vi en stor udfordring her. Turister vil ikke holde ferie i et område. hvor man ikke kan færdes, uden at man har vaders med.

Landbrugets krav er næsten de samme. Kravet er. at vandet skal kunne komme væk og der skal samtidig være miljø i kanalen. Det er ikke så enkelt. som det lyder.

Det er her landbruget kan have det bedste kort. for der findes både god og dårlig jord i Bøtø Nor. Den dårlige jord skal vi prøve at få hævet i værdi ved at sælge naturoplevelser.

Jeg tænker på et vådområde. Jeg tænker på en miniature park. Det kan laves, og her kan der være en mulighed for at flytte noget miljø fra selve kanalerne og ud i et vådområde. Så kan hele området blive drejet i en retning, hvor der er mulighed for at få plads til afvanding. miljø. landbrug og sommerhuse. Kort sagt udvikling.

Landvindingslaget vil arbejde på. at vi kan komme i den retning. hvor der bliver plads til det hele.

Arbejdspladsen her ved pumpestationen skal sikres. så der altid er 2 ansatte. Er der ikke arbejde nok. så er det ud og tilbyde nogle flere ydelser. det gør vi i dag, men der vil komme nye opgaver til. ny teknik vil gøre at det bliver nødvendigt. Vi kunne være dem, der passede en naturpark. eller at der bydes ind på pasning af andre kanaler.

Vores hovedopgave skal altid være pumpestationen og de tilhørende kanaler.

Vi skal have uddybet de kanaler. der ikke kan fjerne vandet hurtigt nok.

Pumperne skal kunne yde mere. Digerne ud til Guldborgsund skal være højere.

Vore pumper kører på strøm, så på det område er vi heldigvis fri for c02 forurening.

Det er nu tid til, at dem som købte billet til 2035 afregner, dette er nu blevet langt nemmere, alle der leder vand ud i til vore kanaler betaler efter faste takster, som regulere hvert år efter generalforsamlingen ved et tryk på pc.

Det kan godt blive en af de helt store opgaver at få ændret på partsfordelingen. Men uden det sker, kan vi ikke skaffe de midler, der skal til i fremtiden, og det er heller ikke rimelig at nogen kører friløb.

Målet må være at vi kommer den vej, men det kræver samarbejde fra alle sider.

Vi har fået en gave fra miljøminister Karen Ellemann, grøn vækst, jeg ved ikke, om vi kan bytte den, for det er ikke rigtig noget for os.

Stærke kræfter vil noget andet med vore kanaler, men i dag har vi jubilæum så derfor lad os være optimister -. vi skal arbejde for at bevare og styrke pumpestationen og Bøtø Nor, sagde Torben Friis-Hansen.

%d bloggers like this: