Sydfalster har alid været en rasteplads for trækfugle på vej fra nord mod syd eller retur. Løseligt kan regnes, at en tredjedel fortsætter mod det sydlige Østeuropa og to tredjedele mod vest. Et meget stort antal er vade- og svømmefugle.

Fugletårn. Tegnet af Ellen Valentin, Landbrugsnyt.

Da landvindingen i Bøtø nor begyndte, forsvandt efterhånden det vandareal, som havde været disse fugles naturlige hvile og spisested. Med udtørringen forsvandt en del af føden. Derfor købte skolelærer Th. Rasmussen og gdr. Ernst Hemmingsen, Marrebæk, i 1952 i alt 290 tønder land i norets sydlige del og førte det bedst muligt tilbage til den oprindelige naturtilstand med vandareal. Det undgås naturligvis ikke, at tørre somre med megen fordampning medfører en sænkning af vandstanden også i reservatet, men formålet var at undgå en fuldstændig tørlægning gennem udpumpning.

Reservatet er overgået til at være et statsreservat. Det er organisatorisk ikke forbundet med fugletællingsstationen, der er nabo til Gedser fyr. Færdsel i reservatet er naturligvis forbudt, men fuglene og dyrene inde i noret kan iagttages fra et fugletåm vest for Lævej i Bøtø. Et skilt på Bøtø Ringvej viser vej for fodgængere, der vil gå det sidste stykke ud til tårnet. 
I et hjørne af pumperummet i museet er der arrangeret udstilling af de fugle, som overvintrer eller er på træk inde i noret.