Højvande har altid forekommet langs Sydfalsters østkyst. Der var bygget diger langs kysten, men de var ikke ret høje.

Derfor gik det gruelig galt i 1872, hvor helt særlige vindforhold herskede over Nordeuropa i nogle dage midt i november. Danmarks Meteorologiske Institut – i nutiden forkortet til DMI – var oprettet tidligere på året, så der findes nøjagtige oplysninger om, hvordan lavtrykkene bevægede sig omkring Danmark.

Vindretningen omkring et lavtryk er “mod uret”. KI, Kystinspektoratet, nu Kystdirektoratet, har udarbejdet nedenstående kort over lavtrykkenes bevægelser. De tynde hvide streger viser de lavtryk, som ofte kommer fra vest og skaber blæst ind over Sønderjyllands og Slesvigs vestkyster med højvande fra Vesterhavet som følge.

Stormfloden i 1872 skabtes af de lavtryk, hvis baner er vist med rødt for dagene 6.- 7., og 9. – 10. – 11. samt 12. – 13. De første to dage sendte den sydlige blæst fra det nordlige lavtryk over Skandinavien vandet fra Nordsøen/Vesterhavet ind i Kattegat. Så kom pludselig et skift til et nyt lavtryk helt nede over Nordtyskland, hvorfra blæsten sendte højvandet videre ind i den østlige Østersø, hvor det stuvede op.

Da lavtrykket drejede mod nord inde over Polen, resulterede det i, at blæsten ude over Østersøen pludselig kom fra nord og pressede vandet som en “flod” bølge tilbage ned i hele den vestlige Østersø mod Nordtyskland, gennem Femern Bælt og over mod Nordslesvigs kyst.

Ikke alene blæsten pressede på vandet. Det vand, der i de foregående dage var stuvet op, løb tilbage mod den oprindelige vandstand i hele “bassinet”. Men det vand, som gennem flere dage var blæst ind, kunne ikke “i ingen tid” få plads til at løbe retur gennem Øresund og de danske bælter. Tvært imod sendte nordenvinden endnu mere vand derfra ind i den vestlige Østersø. Blandt andet Lolland- Falster spærrede for returløbet. Da vandstanden var på sit højeste, var den over Sydfalster 3,30 m og over Sydlolland endnu højere. Men den var f.eks. 3,38 i bugten ved Lübeck. 

Den forøgede vandstand er vist tre steder på Sydfalster. Med en streg på væggen i pumpestationens sneglerum, på døbefonden i Gedesby Kirke samt på en søjle på Marielyst Strandvej. “Det er bedre at forebygge at forebygge end at helbrede” er et selvfølgeligt arbejdsgrundlag for såvel Landvindingslaget Bøtø Nor som Det falsterske Digelag.